mandag den 26. april 2010

Ihh hvor jeg glæder mig...

Så kom det.....














Mit nye legetøj til kagedekoration.
Jeg har i lang tid været "luk-munden-og-lad-være-med-at-savle" imponeret over kagekonen og de mange flotte og lækre kager.
Og jeg har prøvet mig lidt frem og fandt ret hurtigt ud af at jeg simpelthen manglede værktøj.
Og oh lykke, da jeg fandt frem til denne engelske hjemmeside, der har rigtigt mange varer, der er billige og ( da da daaa) sender til Danmark.

Så nu har jeg adskillige farver og sjove tyller der skal bruges og det er nu!
Med mit tætpakkede program i dag med opgave, fodring af tomt køleskab og generalforsamling i aften, så må jeg  vist tøjle mit kagebagningsgen og vente til weekendens gæsterbud.

Tilgengæld skal jeg nok huske at tage billeder af kagen - især hvis den bliver god!

tirsdag den 20. april 2010

Forår i haven- og potteplanterne!

Jeg har været i haven.
Det er jo ikke i sig selv noget underligt at skrive. Men når det faktisk er første gang i de 12 år, jeg har boet her, at jeg faktisk går ud i haven med det formål at lave noget, så er det helt utroligt!


Jeg er ikke et havemenneske, det bliver jeg vist aldrig! 
Men af en eller anden grund, så kom ånden over mig i efteråret; jeg ville have et rosenbed.
Og pludselig ud af det blå, er haveblade, reklamer og alle mulige tv-udsendelser blevet nøje studeret.
jeg har planlagt og tænkt store tanker for haven.


Foreløbig er det så blevet til at ét bed er blevet fræset (og tak til svigerfar for at demonstrere havefræseren i netop det bed. To gange...) og beplantet med 6 roser.


Nu mangler der så lavender og herregårdssten langs kanten..
Jeg glæder mig til at sidde på terracen og nyde synet - uhmm.


Jeg glemte godt nok at tage billeder, så i stedet kommer der billeder når roserne springer ud. 




Og når nu havehandskerne var fundet frem, ja så skulle potteplanterne da også have en tur.
Dem, der overlevede vinteren...
Og det var vist også på tide, ville nogen mene!



onsdag den 14. april 2010

så blev man klogere...

1. Når man laver mad, skal man holde øje med det!
2. Når man begiver sig ud på den første blogger-færd, skal man ikke lave mad!
3. Den keramiske kogaplade skal gøres meget ren efter pastavandet brændte på.

Nææhhhh...

Tænk sig! Mens pastavandet kogte, fik jeg oprettet en blog.....
Men til hvad?
Tja, det ved jeg ikke, men jeg har længe gået og overvejet det der "blogging". Faktisk siden jeg ganske tilfældigt faldt over kagekonens blog. Den har jeg fulgt længe og prøvet en del opskrifter af...kan da godt anbefales!

Men ellers..........det må tiden vise